Carl Nielsen 150 år

Carl Nielsen (1865-1931) er en af Danmarks største komponister – og vores nationalkomponist.  I 2015 fejres 150-året for Nielsens fødsel i Danmark og i udlandet. Den 9. juni er selve dagen for hans fødsel, som Musikmuseets blog markerer ved at vise udvalgte genstande fra museets samlinger. I Musikmuseets udstilling kan man se flere Nielsen-genstande, ligesom man på museets bibliotek og arkiv kan studere blandt andet bøger, noder og fotografier.

Peter Emil Johannessen – P.E.J’s – var violinist og tegner. Han spillede i Tivolis koncertsals orkester og i Københavns Filharmoniske Orkester, men var især kendt for talrige karikaturtegninger af musiklivets personligheder. Carl Nielsen med karakteristisk strithår gik heller ikke ram forbi!

P.E.J's

Karikaturtegning af Carl Nielsen, 1918. Tegnet af P.E.J’s (Mus.nr. OB 189)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Carl Nielsen skrev ikke mindre end syv arrangementer af sit forslag til en melodi til Der er et yndigt Land. Sangen – udsat for 5-stemmigt blandet kor og orkester – blev uropført ved Dansk Korforenings stævne i 1924 af 900 kormedlemmer. Denne udgave for fire lige stemmer findes i manuskript på Musikmuseet. Nielsens besked til musikhandler Felix Siboni drejer sig om klanglige ændringer i forhold til et arrangement for blandet kor. Nielsens bud på en melodi til nationalsangen blev aldrig optaget i Højskolesangbogen.

Der er et yndigt Land

Carl Nielsen: Der er et yndigt Land, 1924.  Autograf, blyant (MS 190)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skalmejen fra omkring år 1900 er bygget af P. Chr. Gaardsted i landsbyen Lihme ved Skive. Gaardsted gav den til digteren Jeppe Aakjær, som siden forærede den til  Carl Nielsen. Aakjær og Nielsen gav skalmejen en særlig plads i sangen Jeg bærer med smil min byrde: Jeg slænger skalmejen for munden / jeg trækker så lang dens lyd / at kilderne klukker i lunden / og bukkene bræger af fryd.

Mus.nr. 1971-3

Carl Nielsens skalmeje, som han fik af digteren Jeppe Aakjær (Mus.nr. 1973-1)

 

 

 

 

0 Kommentarer til “Carl Nielsen 150 år ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier