Musikmuseet erhverver H.C. Lumbyes violin

Musikmuseets nyeste erhvervelse

H.C. Lumbyes violin

Takket være en donation fra Musikhistorisk Museum og Carl
Claudius’ Samlings fond har Musikmuseet erhvervet en violin, der har tilhørt
komponist og dirigent H. C. Lumbye (1810-1874). Lumbye stod i spidsen for
Tivolis orkester, fra haven åbnede i 1843 til kort før sin død, og huskes især
for utallige galopper, polkaer, mazurkaer og valse. Han dirigerede ofte
orkesteret, samtidig med at han spillede på sin violin.

Musikmuseet har i sin samling flere andre genstande, som
belyser Lumbyes liv og virke, bl.a. originalmanuskripter, dirigentstokke og
hans cither, der især huskes for solopartiet i orkesterfantasien
”Drømmebilleder”. Violinen, citheren og andre udvalgte genstande tilknyttet
Lumbye vil blive udstillet i Musikmuseets nye udstilling, når denne i 2014
åbner i en del af det gamle Radiohus, Rosenørns Allé.

 

1 Kommentar til “Musikmuseet erhverver H.C. Lumbyes violin ”


  1. 1 their website Trackback til 22. februar 2016 kl. 05:39

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier