Biblioteket genåbner i juli måned – og Rejsegilde

En lille del af det nedpakkede arkiv

Bibliotekarens kontor, som det ser ud p.t.

 

I juli måned genåbner Musikmuseets bibliotek, og forespørgsler vil igen kunne besvares i begrænset omfang, da alle museets arkiver nu er pakket ned. Kun den omfattende bogsamling står til rådighed. Besøg på biblioteket bedes aftalt på forhånd på tlf. 4120 6302.

 

Så snart lokalerne på Rosenørns allé står klar – i løbet af efteråret 2013 – flytter biblioteket til den nye adresse, hvor vi glæder os til at byde velkommen i helt nyindrettede lokaler med adgang til alle materialer i museets bibliotek og arkiv.

Rejsegilde

Fredag den 28. juni blev der holdt rejsegilde på byggepladsen på Rosenørns allé. Vi er nu over halvvejs inde i byggefasen, og det blev markeret ved en festlighed med taler, musik og god beværtning for håndværkerne, Musikmuseets og Dansk Sprognævns medarbejdere, byggestyregruppen og direktionsmedlemmer fra Nationalmuseet.

Efter første del af rejsegildet var der arrangeret 3 rundvisninger i Konservatoriets lokaler, hvor alle fik mulighed for at komme rundt i den del af Radiohuset, som blev nyindrettet til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2008. Vi fik et godt indtryk af den smukke udførelse og de udsøgte materialer, der oprindeligt blev anvendt ved byggeriet af huset.

Rejsegildet blev holdt i den kommende udstilling på 3. sal

Efter talerne var der vådt og tørt for enhver smag

Jazzharmonika-spilleren Kurt Larsen underholdt

0 Kommentarer til “Biblioteket genåbner i juli måned – og Rejsegilde ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier