Se og hør – et bibelregal!

Takket være en donation fra Johan Otto Wroblewskis Fond har Musikmuseet kunnet anskaffe et helt enestående instrument – en nøjagtig kopi af et bibel-regal fra 1600-tallet, som indgår i Musikmuseets samling.

Kopien er fremstillet for ca. 30 år siden af museets nuværende inspektør, Ture Bergstrøm, til en privat køber, der sidste år ønskede at sælge instrumentet. Det skal anvendes som demonstrations-instrument i museets nye udstillinger, som åbner i foråret 2014, hvor de besøgende får mulighed for at se og høre en tyk “bibel” blive “tryllet om” til et lille orgel. Til trods for bibelformen er der dog ikke tale om et kirkeorgel, men om et instrument, der i sin tid blev brugt på slotte og i velstående hjem, f.eks. til ledsagelse af solosang.
På videoen demonstrerer Ture  Bergstrøm anvendelsen af instrumentet. For yderligere oplysninger, kontakt Musikmuseet på musik@natmus.dk eller tlf. 41 20 63 13.

0 Kommentarer til “Se og hør – et bibelregal! ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier