Tivolis grundlægger Georg Carstensen 200 år: 1812 – 31. august – 2012

Musikmuseet markerer 200-året for Georg Carstensens fødsel med et lille udvalg af Tivoliana fra museets arkiv og instrumentsamling:

Georg Carstensen 1812-1857

Portræt af Georg Carstensen i Tivolis 60-års jubilæumsprogram 1903

Lige fra Tivolis grundlæggelse i 1843 har musik været en vigtig del af underholdningen i haven. H. C. Lumbye og hans orkester – Det Lumbyeske Selskab – var med helt fra begyndelsen. Lumbye var synonym med Tivoli længe efter Georg Carstensens død, nemlig til og med sæsonen 1872, hvor han trak sig tilbage. Mange af Lumbyes populære stykker er komponeret til og uropført i den oprindelige koncertsal i Tivoli, blandt andet ‘Champagnegaloppen’ (1845) og ‘Drømmebilleder’ (1846) med den berømte cither-solo.

Sæsonafslutning september 1860
Tivoli-Program 1860: Koncert kl. 7 med H. C. Lumbye

H. C. Lumbye ejede to cithere, som begge senere blev givet til Tivolis museum, hvor man udstillede den ene og gemte den anden i et magasin. Sådan gik det til, at den ene koncert-cither gik til ved den store brand under Besættelsen juni 1944, mens den anden cither blev bevaret. Tivoli  forærede citheren til Kong Frederik IX i anledning af hans 50-års fødselsdag den 11. marts 1949.

 

Dronning Ingrid videregav i 1996 Frederik IXs cither til Musikhistorisk Museum. Dronningens gave er et kulturhistorisk vidnesbyrd om musiklivet i Tivoli, om en meget musikalsk konge, og om familien Lumbye.

H. C. Lumbyes cither findes på Musikmuseet (MMCCS 1966-2)
H. C. Lumbyes cither brugt i “Drømmebilleder”

På Musikmuseets bibliotek og arkiv kan man se mange Tivoli-programmer fra 1800- og 1900-tallet, bøger og småtryk om Tivoli, Pantomimeteatret, foruden materiale om H. C. Lumbye.

 

Også andre musikere og dirigenter har relationer til Tivoli, blandt andre Balduin Dahl, Frederik Schnedler-Petersen, Carl Nielsen og Lumbye-sønnerne Carl og Georg. Se materiale om dem alle på Musikmuseets bibliotek og arkiv.

 

 

0 Kommentarer til “Tivolis grundlægger Georg Carstensen 200 år: 1812 – 31. august – 2012 ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier