Jesper Gotfredsen violin

Jesper Gotfredsen violin

Den tidligst kendte, danskbyggede violin

Takket være en donation fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samlings Fond kunne museet i slutningen af 2011 erhverve den tidligst  kendte, danskbyggede violin. Violinen er bygget i 1754 af Jesper Gotfredsen, der var stadsmusikantsvend i Århus, inden han i 1752 flyttede til København og nedsatte sig som violinbygger.

Violinen har tilhørt Poul Andersen Vestergaard (død 1924), der var violinist i Aarhus Byorkester, og siden har den gået i arv i hans familie. Først i 1998 blev violinens ejer klar over, at han havde et meget specielt instrument, da han opdagede sedlen med violinbyggerens navn.

Violinen har været indlånt til museet i forbindelse med særudstillingen Stads-musikanter i Danmark i 1999, og den bliver udstillet i den nye permanente udstilling, som forventes åbnet i slutningen af 2013.

0 Kommentarer til “Jesper Gotfredsen violin ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier