Glasharmonikaen fylder 250 år!

I 1761 så et nyt instrument dagens lys, glasharmonikaen.

Ophavsmand til opfindelsen var den amerikanske statsmand, videnskabsmand og opfinder, Benjamin Franklin (1706-1790). Idéen til instrumentet fik Franklin under et ophold i London, hvor han havde oplevet en koncert spillet på vinglas, som var nøje afstemt med varierende mængder vand og derfor afgav forskellige toner, når musikeren gned på dem med sine fugtede fingre.

Franklins opfindelse betød en mekanisering af glaspillet, hvor de afstemte glasskåle er monteret på en akse, som drejes ved hjælp af en slags pedal.

Skålenes placering på en akse har flere fordele frem for de fritstående glas i de tidligere glasspil:

  • den roterende bevægelse udføres af skålene
  • det er muligt at spille på flere end to glas ad gangen
  • toneomfanget øges: Musikmuseets glasharmonika har således et toneomfang på tre oktaver (f’-f”’)

Glasharmonikaen var især populær i Tyskland og Østrig, hvor både Haydn, Mozart, Beethoven og flere af deres samtidige komponerede for instrumentet.

Mozart havde lært glasharmonikaen at kende hos lægen Franz Anton Mesmer, som senere inddrog instrumentets særlige klang som supple­ment til sine meget omdiskuterede magnetbehandlinger af diverse sygdomme.

Nogle af de bedste glasharmonikaspillere var kvinder, blandt andre Marianne Davies, som Mozart hørte i Wien i 1773, og den blinde virtuos Marianne Kirchgess­ner. Mozarts kvintet for glashar­monika, fløjte, obo, bratsch og cello fra 1791 er skrevet til Kirchgessner, som spillede værket på koncertrejser rundt om i Europa – i 1797 optrådte hun således i København.

0 Kommentarer til “Glasharmonikaen fylder 250 år! ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier