Fuld fart frem!

Arbejdet med nedpakning af Musikmuseets  udstillede genstande fortsætter for fuld skrue, og alle har for længst fundet ind i en god rytme, som giver et godt og effektivt flow.

  • Genstandene nedtages – hvilket efterlader nogle uhyggeligt bare vægge!
    De tidligere så smukke montrer ser noget afpillede ud, når alle genstandene er fjernet
  • Genstandene lægges klar til registrering
    genstandene lægges på “lit de parade” og er klar til registrering
  •   Genstanden undersøges, afstøves og opmåles – grundigt!
    Længde, bredde, diameter etc. måles – og det hjælper med ordentligt lys!
  • Efter indtastning af oplysningerne i databasen kommer genstandene til fotografen:
    kunsten er at få genstanden anbragt, så alle detaljer kan fotograferes!
  • Efter fotografering er genstanden klar til pakning
    To medarbejdere fra Nationalmuseets magasin- og logistikafdeling sørger for nedpakningen
  • Alt skal emballeres omhyggeligt!
    vi skal ikke risikere skader under flytteprocessen

1 Kommentar til “Fuld fart frem! ”


  1. 1 Jens Stenz 9. marts 2011 kl. 14:54

    Det er spændende at følge med i jeres store arbejde med nedpakning og flytning. Jeg håber I alle kan klare det uden for meget stress.

    En tanke, der fløj gennem mit hoved da jeg hørte om flytningen var, at det bliver spændende at se hvordan det alt sammen kommer til at gå, når I flytter ind og bor i samme hus som konservatoriet …

    Jeg hører jo næsten dagligt konservatoriestuderende/musikere jamre over, hvor forfærdeligt det er med alle disse samlere og museer, som holder de kostbare instrumenter indespærrede bag glas og tyverialarmer.. og hvor synd det er at instrumenterne bare går til – samler støv – og ikke kommer i hænderne på de stakkels musikere som burde spille på dem – og dermed slide dem op..

    De fleste musikere i dag ved ikke at antallet af f.eks. Stradivarius violiner, som bliver brugt som aktive solistinstrumenter faktisk aldrig har været så stort som det er i dag..! Og at de der forfærdelige samlere som “låser instrumenter inde” faktisk ofte er fonde, som køber og udlåner solistinstrumenter .. Anne Sophie Mutters Stradivarius violin lå f.eks. i en samling i ca 80 år uden at blive brugt – og spiller nu tæt på 150 koncerter om året.. sååå…

    Nå men på den anden side har vi jo så himmelen være lovet museerne som gør et kæmpe arbejde for at konservere og bevare de gamle instrumenter, så alle vi andre (violinbygger inklusive..) kan fordybe os i at se hvordan de gamle instrumenter oprindeligt så ud… og som ikke på nogen måde ønsker at disse instrumenter nogensinde kommer ud af glasmontren og bliver slidt op..

    Jeg hører jo til den mærkelige kategori af “syndere” som mener at der burde være langt flere gamle instrumenter på museum og at det er helt i orden at være samler og give de stakkels instrumenter en pause på 50-85 år… også selvom jeg til dels lever af at sælge gamle instrumenter (men det er min egen interessekonflikt jeg skal slås med der..;-).

    Jeg er sikker på at det bliver et meget aktivt museum – også selvom jeg vil komme til at savne de dejlige huse i Åbenrå..

Efterlad en kommentar




Arkiv

Kategorier